Klik og se nyhedsbrevet i din browser, så får du billederne med!
 
Nyheder fra PsykInfo Midt // september 2025

Kære læser,

Det er for alvor blevet efterår, og det betyder, at der er højsæson for vores temaaftener om psykisk sygdom. Læs her, hvilke temaaftener om psykisk sygdom du kan deltage i.

  • Efterårets temaaftener – om forskellige diagnoser rundt omkring i regionen
  • Fokus på autisme: Marie-Louise har følt sig grundlæggende forkert  
  • Gode råd - til dig, der er pårørende til en voksen med autisme
  • Dobbeltdiagnoser - når alkohol og rusmidler forværre psykisk sygdom
  • Kom med til Psykiatriens forskningsdag 2025
  • Nyheder fra vores sociale medier

 

God læselyst!

 
 
KLIK HER - Se programmet og book din billet i dag
 

Marie-Louise har følt sig grundlæggende forkert

Da Marie-Louise som 42-årig fik diagnosen autisme, oplevede hun en stor lettelse. Endelig havde hun en forklaring, der stemte overens med de udfordringer, hun altid havde kæmpet med.

– Med diagnosen blev mit selvhad erstattet af empati for mig selv, fortæller hun.

Som EN AF OS-ambassadør deler Marie-Louise åbent sin rejse – fra at føle sig misforstået og forkert til at finde håb og styrke i en sen diagnose.

– At forstå mine livsbetingelser giver mig magten til at slippe umulige forventninger. Og jeg føler, at det giver mig plads til det, der kan lykkes, siger hun.

I dag tør hun tro på, at livet kan rumme bedre livskvalitet.

 
 

Vil du vide mere om autisme?

På Psykiatriens hjemmeside har vi samlet viden og gode råd til dig, der er pårørende til en voksen med autisme.

Som pårørende kan det blandt andet være gavnligt at:

  • tage personens perspektiv alvorligt
  • udvise oprigtig interesse og nysgerrighed, så misforståelser undgå
  • respektere, at personen måske gør tingene anderledes, end du normalt ville forvente.
Få flere gode råd til pårørende om autisme
 

Når alkohol og rusmidler forværre psykisk sygdom

 
I Danmark lever omkring 40.000 mennesker med en dobbeltdiagnose – men mange ved ikke, hvad diagnosen dækker over.

En dobbeltdiagnose betyder, at man både har mindst én psykiatrisk lidelse og samtidig et skadeligt forbrug af eller en afhængighed af rusmidler som alkohol, medicin eller stoffer.

– En person med en psykiatrisk lidelse kan for eksempel forsøge at dulme sine symptomer med alkohol eller stoffer. Det kan føre til afhængighed og et skadeligt forbrug, forklarer Christie, sygeplejerske i Psykiatrien, og tilføjer:

– Samtidig kan rusmidler forværre eller fremkalde psykiatriske lidelser, forklarer hun.

Hun understreger også, at dobbeltdiagnoser ikke rammer én bestemt gruppe:

– Diagnosen forekommer på tværs af alle samfundslag. Det kræver tålmodighed og et godt samarbejde mellem patient og behandlingssystem at skabe positive forandringer.

 
 
 
Christie har en bred viden om dobbeltdiagnoser.
Mød hende og en ambassadør fra EN AF OS til vores temaaften i Hammel mandag den 6. oktober. 
BOOK BILLET - temaaften om dobbeltdiagnoser
 

Psykiatriens forskningsdag for patienter og pårørende

Kom til en eftermiddag med oplæg, samtale og håb om psykose og skizofreni.

Forskere fortæller bl.a. om traumer, søvn, seksualitet, behandling og bivirkninger.
Arrangementet er gratis og åbent for alle med interesse – kaffe og forplejning er inkluderet.

Torsdag den 30. oktober fra kl. 16-19
Aarhus Universitetshospital Psykiatrien i Skejby, Aarhus N.
Tilmelding er nødvendig.

Læs mere og tilmeld dig
 
 
 
Nyheder fra vores sociale medier

TINA HJALP MIG VIDERE

Spørgeskemaundersøgelse til pårørende
 
Da Annemarie, som er EN AF OS-ambassadør, var indlagt på psykiatrisk afdeling, var der særligt én person, som hjalp hende igennem indlæggelsen.
Se opslaget
 

"DU FEJLER IKKE NOGET"

Thomas taler med sine venner om mørket
 
Sådan lyder beskeden ofte til børn og unge med funktionelle mavesmerter – selvom deres hverdag er præget af smerter, skolefravær og social isolation.
Se opslaget
 
  Link til Facebook-side   Link til Instagram-profil   Link til LinkedIn-side   Link til YouTube-profil  
 
 
 Send til en ven
 
Send mailen videre til én, der kunne have glæde af den
Region Midtjyllands psykiatriske
informationscenter